Lillebo

Til Lillebo har jeg designet logo og webside. Lillebo er et privat opholdssted for mindre børn.

Nøgleord
I forbindelse med design af logo har jeg arbejdet med nøgleord som; tryghed, varme, nære relationer, af finde hjælp og forståelse, noget der omslutter en, noget der spirer og gror.

Om logoet
Jeg har arbejdet med hjerteformen og ud fra den skabt to menneskelignende skikkelser. De to skikkelser illustrerer barn og voksen. Den voksne er placeret bag barnet og står som en rolig og fast klippe.

Stilen i skrifttype og logoelementer er blød og rund og er med til at understøtte fortællingen om et rart og trygt sted. Logoets grønne farver er inspireret af noget der spirer og gror og Lillebos landlige omgivelser.

Ejerkredsen bag Lillebo er den samme som bag Lykkegardskolen og derfor er de to logoer farvemæssigt beslægtede. Så farvevalget er ikke et udtryk for uopfindsomhed men et helt bevidst valg.

Web
Jeg har også designet Lillebos webside og skabt websidens struktur og opbygning. Jeg har bearbejdet alle tekster og billeder til websiden og uploadet indholdet.

Opgavens omfang

  • Design af logo
  • Design af webside
  • Omskrivning af tekster