Familiegården Nova

Til Familiegården Nova har jeg designet logo og webside. Virksomhedens webside er endnu ikke offentliggjort.

Om logoet
En nova er en stjerne. Navnet udspringer af det latinske udtryk “Stella Nova” der betyder ny stjerne.

Målet var at designe et logo der var imødekommende og appellerende. Det skulle være let at afkode og umiddelbar i sin fortælling.

I arbejdet med logoet valgte jeg at arbejde med og ikke mod navnet og det ikoniske symbol som stjernen er. Stjernen er derfor det bærende element i logoet og har sammen med navnet “Nova” den største visuelle tyngde.

Stjernens form og tegnestil er umiddelbar og legende. Rundt om stjernen er der spredt en vrimmel af små og store “stjerner”, der skal være med til at underbygge fortællingen om mangfoldighed og de mange forskellige børn, familier og historier som Familiegården Nova rummer.

Til “Familiegården” valgte jeg en enkel, tynd og kantet skrift – for at lave en kontrast til “Nova” og skabe en fornemmelse af bånd. Nova valgte jeg at tegne i samme stil som stjernen. Nova skaber med sin kraftige form og farve sammenhæng og bund i logoet.

Web
Jeg har designet Familiegården Novas webside og skabt sidens struktur og opbygning. Jeg har også udvalgt og bearbejdet tekster og billeder til websiden. Websiden er endnu ikke offentliggjort.

Opgavens omfang

  • Design af logo
  • Design af webside
  • Omskrivning af tekster