Marketingindsats for PS Videnscenter

Jeg har gennem en årerække arbejdet som fast online marketing blæksprutte for PS Videnscenter. Jeg står for det meste af PS Videnscenters online og offline kommunikation. Jeg har særligt fokus på kommunikation og markedsføring via nyhedsbreve. Jeg står for at planlægge, skrive, opbygge og udsende nyhedsbreve via mailchimp. Jeg er optaget af, at de nyhedsbreve jeg skriver fanger læseren og kommunikerer til målgruppen.

Jeg udvikler og opdaterer også webshoppen og holder et vågent øje med adwordskampagner og øvrige online marketing indsatser. Jeg ved nok om SEO, google analytics og adwords til at være sparringspartner og brobygger mellem teknikken og virksomheden.

Da PS Videnscenter i sin tid valgte at samarbejde med mig, havde de allerede et logo og en grafisk stil. Jeg har, med afsæt i det eksisterende materiale, udviklet og tilføjet nye elementer til paletten af grafiske virkemidler.

Opgavens omfang

  • Tilrettelægge, skrive og udsende nyhedsbreve
  • Løbende opdateringer på webside
  • Tovholder på systemudvikling på websiden
  • Design af brochure, løsblade, roll-ups, annoncer, infoskærme m.v
  • Tilrettelægge og udarbejde kampagnemateriale
  • Koordinering af Adwordskampagne
  •  Kontakt til leverandører og pressen